Bedst som man sidder og nyder et glas gammel vintage portvin en fredag aften, dukker Lord Nelson op og forstyrrer. Først er her dog meget lidt om portvinen.
Jeg købte den fornylig igennem Lauritz.com. Den og dens to brødre. Alle tre var fra 1982 som jeg har et særligt tilhørsforhold til – hvis du ser noget interessant fra ’82, så sig endelig til. Portvinen var fra “Real Companhia Vinicola”, tidligere kendt som “de onde” og som forhandeleren af den druesprit/brandy, som gør portvinen til portvin.
Nå, men hvis man læser i Henrik Oldenburgs bog “Portvin”, så giver den indtrykket af at det ikke er de mest fantastiske portvine (jævne og upålidelige). Meeen man skal ikke stole på alt man læser, især ikke når årgang ’82 er i spil.
Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af…
Det passede nu meget godt. Portvinen var ikke fantastisk, den var ok. Men det er altid sjov at drikke noget som har fået lov at udvikle sig lidt. Til portvinen fik vi citronmåne, eller rettere, vi fik de to ting samtidig. De passer ikke sammen kan jeg afsløre. Om det er syren eller sødmen i kagen, som rammer komplet ved siden af, ved jeg ikke, men portvinssmagen forsvandt og istedet kom alkoholen frem. Heldigvis kunne vinen drikkes uden at spise kagen og omvendt.
Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!
Men hvor kom Lord Nelson ind i billedet? I hall’en på Søværnets Officersskole er den store fjende, tyv og besejrers motto skrevet med stort, så vi alle kan/ku’ se det og blive inspireret, eller forundrede:
Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!
Som de latinkyndige påstår betyder: “hverken ubesindig eller frygtsom”. Dette stod også på portvinsflasken, måske for at forhindre tåbelige beslutninger i firmaet. Og pludselig kunne man sidde og mindes Officesskolen. Sikke noget rod. Men for at vende tilbage til portvinen, så er Søværnet, søofficerer og portvin koblet meget tæt sammen. Det vil jeg dog vende tilbage med en anden dag, når jeg ved meget mere om “Portvinsreglementet“…
Indtil da, SKÅL!